Gitte Lea Andersen fortæller:  ”Kunst er næring til sjælen 
Jeg stræber derfor efter at opfylde dit behov for en kunstnerisk oplevelse i allerhøjeste grad, og sørger for at hvert eneste stykke kunst er så unik at man kan mærke dets sjæl og kræfterne der er blevet lagt i det.” 
Det er overvejende det meget koloristiske og de figurative motiver, i form af ”væsener”, dyr, mennesker, der er kendetegnende for mine malerier. Fascinationen for farvernes samspil i kombination med det levende – de organiske former og figurer er en evig kilde til inspiration og udfordring og drivkraften bag udfoldelsen på lærredet. 
Motiverne opstår fra ”lagrede” oplevelser og indtryk og udmønter sig et eller andet sted mellem virkelighed og fantasi. Ofte vil beskueren finde en flertydighed ved nærmere øjesyn og begynde at digte videre på det umiddelbare udtryk. Øjet opfatter subjektivt og derfor vil historierne ofte være meget forskelligartede