Marianne Tümmler

Født 1952
Mine billeder er naivistiske og har et stænk af nostalgi. Motiverne  stammer ofte fra mit barndomsland i 50érne. Det kan være mindet om en hinkerude i gården en varm sommerdag.
Eller det at få lov at gå tur med naboens hund, og mærke at armen bliver længere og længere, fordi hunden trækker.
Jeg kan lide at opdage ideer til motiver i knaster, afskallet maling og årene i træ på gamle, smukke ”køkkenlåger” og bliver inspireret af malerklatter på en masonitplade. Som barn fandt jeg tit motiver i terrazzogulvet på vores badeværelse. I stenenes mønstre dukkede sjove figurer op, som forandrede sig til andre ting, alt efter hvilket udsnit jeg kiggede på. Nogle af mine billeder kan blive lidt surrealistiske, fordi figurerne, jeg finder i malingen, danner sjove og underlige historier.