Per Eli er født i 1957 i Odense og har boet i Odense, indtil han i 2000 flyttede til Søndersø for herfra at udøve sine kunstneriske opgaver. 
Per Elis malerier åbner dørene til et dybt personligt, malet parallelunivers, hvor inspirationen er hentet i såvel cobra kunsten og den intuitive verden. 
Oliemalerierne er sprudlende og associationsrige visioner  -  der kredser om elementære emner i livet.
Per Eli er det man må betegne en multikunstner idet han med lige stor kærlighed komponerer musik, forfatter bøger og maler. 

Per Eli fortæller:

Hvorfor jeg gør det jeg gør ?
"Det har ikke været mig muligt at lade være. En ide uden handling gør mig 
rastløs; lige som livet der giver, hvad jeg putter ind i det, som et spejl af 
min søgen på at finde nye eventyr; en udfordring i alle lag.

Efter mange års søgen og mange kunstværker i kølvandet, er jeg landet mellem to 
verdener .
Mine medmennesker og mig selv. Dobbeltheden  i alle ting er min motivation, 
fordi den aldrig bliver færdig. Jeg er alt men ingen ting uden dig. Kunsten er 
som en kær ven, der overrasker mig gang på gang, en lang og uendelig rejse som 
aldrig ender . kunsten skal kunne fortælle mig noget nyt hver dag; men det 
kræver min egen indsats at turde se det nye, at slippe kontrollen og lade mig 
føre med uden dog at miste nærværet, det er næsten som elskov, en kamp om magt 
underkastelse respekt og kærlighed.
Dyret i og omkring mig, på godt og ondt er de gentagende følelser som gør entre 
i det jeg skaber i forbindelse med kvinder børn og fabler i fantasi dyr udgør mit  univers, en 
historie som beskueren selv kan deltage i og forme.

Kunsten giver næring til fantasien i årevis, ja måske for livet, 
og bliver efterhånden ens eget univers, som man kan have for sig selv, eller 
dele med andre, hvilket er spændende , netop det at opleve, hvor forskelligt vi ser verden‚ 
så kunsten er for mig også, en god samtale der starter.
Det bedste selskab at være i, er det hvor vi sætter pris på hinandens 
forskellighed".