Om Anne Mette Harkes

Da jeg som 7-årig blev præsenteret for akvarelfarver, den rigtige slags med højt pigmentindhold, var jeg solgt. Siden da har farver, former og kompositioner været en stor del af mit liv.

Jeg oplever verden i billeder, tager mange sanseindtryk ind og maler selektivt det, jeg anser for vigtigt... Jeg maler ikke naturalistisk, det naturalistiske udtryk er ikke et mål for mig med min kunst. Ofte er det følelser, sanseindtryk og fornemmelser jeg udtrykker i mine malerier. Mit mål er, at overføre en lille bid af mine følelser og tanker til beskueren, skabe en stemning og oplevelse snarer, end det er, at skabe et smukt og intetsigende sofastykke.

Jeg har i to sæsoner modtaget undervisning af kunstner og kunstlære Palle John Nielsen. Mest i form af supervision, men også teknikker, materialelære mm. Jeg skylder Palle en stor tak for at have guidet mig, styrket min tro på eget udtryk.

Jeg bor i Vestjylland med min familie (mand og tre børn). Vi bor på landet, omgivet af skov, marker og hede. Et konstant foranderligt landskab som inspirerer mig og giver mig en dyb ro.

De seneste år har malerkunsten fyldt mere og mere i mit liv og i min bevidsthed. Jeg har så mange ideer, ting jeg gerne vil udtrykke. Hver gang jeg sælger et maleri styrker det mig, i troen på mit eget udtryk. Og for hvert solgte maleri, har jeg mulighed for og råd til at male flere, så stor tak til Galleri og kunder, i betyder helt utrolig meget for mig.