Mette Skov Mærsk

 

 

Den vilde natur er Mettes store inspirationskilde og i billedkunsten forener hun sin store facination og begejstring for naturen med kunsten.

Mette er uddannet skov-og landskabsingeniør og er autodidakt billedekunstner.

Mettes kunstneriske univers omhandler vores fugle og insekter samt nordiske natur- og fjeldlandskaber.

Mette arbejder primært med akvarel og forsøger altid at opnå spontanitet og liv i sine værker. Mette anvender ofte også grafit og kul i hendes akvareller, for at opnå et mere råt og naturligt udtryk.

På den måde kommer dyr og landskab til at fremstå mere naturtro og flygtige, sådan som vi oplever dem i naturen.

"Ligesom naturen, må min kunst ikke blive for pæn og poleret, men gerne fuld af liv" ..

Mette Skov Mærsk